Regler
Spillet starter med kampene der bliver spillet den 13. august - så vær sikker på at registrere dine hold inden da for at score point fra starten! Hold der er registreret herefter vil optjene værdi fra den følgende kamp uge.
SÅDAN FUNGERER PREMIER MANAGER
Ind Premier Drømmeholdet, som i alle Drømmeholdet managerspil, vil præstationerne i den virkelige verden påvirke værdien af dit Drømmehold. Du har i alt 100 m til at handle spillere for og disse spillere skal øge så meget i værdi som muligt. Det Drømmehold som er mest værd når der ikke er flere runder spillet har vundet! Under Øgning af værdi kan du hvordan vækst tildeles.
TAKTIK
Du laver din taktik ved hjælp af din træner, din målmand, dit forsvar, din midtbane og dit angreb, samt hvilken spiller du vælger som anfører – husk at din træner, ligesom i virkeligheden, ikke kan være din anfører. Du kan vælge mellem følgende holdopstillinger:
5-3-2, 4-5-1, 4-4-2, 4-3-3, 3-5-2, eller 3-4-3
Hvilke spillere og hvilken træner du har på dit hold er helt op til dig. Du kan dog aldrig overskride din bankbeholdning i Drømmeholdet, hvilket visse klubber i virkelighedens verden måske kunne lære noget af! Har du eks. købt et hold til en værdi af 99 m. kr. vil, der i banken stå 1 m., som du vil kunne bruge næste gang du går på transfermarkedet. Mens de står i banken samler dine penge renter, da banken giver 1 % i renter per runde.
SPILLER BEGRÆNSNING
Du kan kun have en spiller fra hver klub i forsvaret, på midtbanen og i angrebet. Dog kan du godt have en spiller i hver kæde fra samme klub, samtidigt med at din træner og målmand også kommer fra denne klub.
Men, ingen regel uden undtagelse! Hvis en spiller undervejs i et spil skifter til klub, hvorfra du allerede har en spiller i samme kæde er det muligt, at have to spillere fra samme klub i samme kæde. Så snart at du sælger en af disse spillere vil reglen dog igen træde i kraft.
HANDLER DER PÅVIRKER SPILLET
Når en spiller i virkelighedens verden skifter klub gør han det også i Drømmeholdet. Skifter vedkommende til en klub udenfor det pågældende spil deaktiveres denne spiller og markeres som værende ude af spillet. Du kan i så fald sælge ham for hans pålydende værdi. Da vedkommende ikke længere er en del af spillet falder han ikke i værdi.
Hvis en træner fyres eller stopper i en klub, vil du automatisk få den nye træner for den pågældende klub som træner for dit Drømmehold. Den nye træner vil starte på samme værdi, som den gamle havde, og således kan dit hold fortsætte uændret. Hvis en klub eksempelvis fyrer en træner, men ikke erstatter ham med det samme, vil det være den pågældende klubs assistenttræner, der overtager rollen som træner for den klub i Drømmeholdet, indtil en ny træner officielt har overtaget ansvaret.
INFORMATION OM RUNDEOPDELING
En runde starter når vi har korrigeret alle spillere og træners værdier og har åbnet for transfermarkedet. Den pågældende runde slutter når alle kampe i den runde er spillet. Da runderne i Drømmeholdet ikke kan overlappe ligesom det kan være tilfældet vil flyttede kampe indgå i den runde som de ligger tættest opad. Således kan nogle spillere være foruden kampe i visse runder og have to kampe i andre runder. Dette er blot en del af spillet og sætter krav til, at du som manager planlægger dine handler og taktik. Er der ingen kampe for en spiller i en runde taber han ikke værdi og er der to kampe ændres hans værdi efter de pågældende resultater i begge runder.
Det er værd at bemærke, at når du kigger på dine konkurrenters hold, vil du altid se holdet fra den foregående runde. Før et spil starter vil du kunne se dine konkurrenters hold som det var inden sidste opdatering - denne forekommer hver dag kl. 13. Dette gør konkurrencen sjovere og man kan således ikke lurepasse på hinanden hverken før eller under spillet.
ANFØRER
Din anfører får en bonus, som modsvarer det den pågældende spiller stiger eller falder i værdi under den pågældende runde. Spiller din anfører to gange i en runde, får han anførerbonus for begge kampe. I modsætning til handel af spillere koster det ikke noget, at skifte anfører. Anførerens bonus påvirker din bankbeholdning ved enten, at øge eller sænke den alt efter hvorledes anføren klarer sig. Hvor meget din anfører giver i bonus eller fratager din bankbeholdning kan du for hver runde se under rundeoversigt på dit holds side. Bemærk at du grundet dette vil kunne få en negativ bankbeholdning. Hvis dette skulle ske er du således nød til, at kompensere for den negative balance når du går på transfermarkedet.
AFGØRENDE MAL
Afgørende mål ses i forhold til resultatet af kampen, og ændrer værdien på den spiller, der scorer et mål som giver et af de to hold en føring, som ikke indhentes af modstanderholdet. Det vil således kun være ved uafgjort, at der ikke forekommer et afgørende mål.
Eksempelvis vil følgende resultater udmunde i et afgørende mål:
0-1: Kampens eneste mål
3-0: Kampens første mål
2-1: Kampens første mål hvis hjemmeholdet førte 2-0 undervejs. Hvis der stod 1-1 undervejs, vil det afgørende mål være hjemmeholdets andet mål.
Der kan kun være et afgørende mål pr. kamp og det vil tilfalde den pågældende spiller uanset om det var et regulært mål eller et selvmål.
SPILLERHANDEL
Til at starte med kan du købe dine spillere til dit Drømmehold gratis og ændre på holdet ligeså meget som du vil op til den første runde. Herefter har du mellem hver runde mulighed for at ændre taktik og handle spillere. Dog koster det efter første runde 1 pct. i agentgebyr af spillerens aktuelle værdi at handle og således er spilleren altså dyrere end den pris, som er angivet. Er prisen for en spiller eksempelvis 5.000.000 kr., bliver prisen med agentgebyr 5.050.000 kr.
Mellem hver runde kan du vælge, at fortryde de handler du har foretaget i den pågående runde. Dog vil dine handler altid være fastlåst når transfervinduet lukker, hvilket sker når den første kamp i den pågældende runde starter. Du kan foretage handler frem til, at rundens første kamp fløjtes i gang.
OPDATERING AF SPILLERVÆRDIER
Under vores Livescore kan du følge med i alle kampe live og se spillerværdier blive opdateret i realtid. Vækst for slutresultat og afgørende mål kan dog først tildeles efter, at kampen er slut og vil således ikke påvirke spillerværdier i Livescore oversigten.
Når transfervinduet åbner igen og en ny runde starter er spillerværdierne opdaterede og du kan nu som manager agere derefter. Dog kan der i virkelighedens verden forekomme rettelser, eks. ændring af den spiller der er registreret som målscorer, og i disse tilfælde forbeholder Drømmeholdet sig retten til at ændre for de pågældende spillers værdier.



